Aarhus Documentary er en serie af oplæg og aktiviteter, hvor Aarhus Filmværksted gør noget særligt for den kunstneriske dokumentar.

Følg de programmer, som vi slår op i løbet af året - og skynd dig at tilmelde dig vores facebookgruppe, så du kan holde dig opdateret om nye arrangementer og workshops.

 

SEBASTIAN CORDES 01.12.2016

 

Forladte lufthavne og kunstnerisk stil 

Et boliviansk flyselskab gik konkurs i 2008, men der er stadig op mod hundrede medarbejdere der møder op hver dag – uden at få løn og uden at kunne flyve. Det er udgangspunktet for Sebastian Cordes' nyeste dokumentarfilm, der var nomineret til bedste nordiske film på CPH:DOX sidste år, og lige nu vises på IDFA i Amsterdam, i specialsektionen ”The Quiet Eye”, der fokuserer på såkaldt Slow Documentary. Sebastian vil med baggrund i denne og andre film tale om sin kunstneriske stil, dyrkelsen af langsommelighed og kedsommelighed, og kunsten at lave strenge dogmer, følge dem hårdnakket – og så bryde dem igen.
 
Arrangementet foregår på Aarhus Filmværksted den 01/12 fra 16-18. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål og  for at indgå i dialog. Det er gratis at deltage.
 
 
 

SUN HEE ENGELSTOFT 29.03.2016

 

Det første projekt er noget helt særligt. Alt er nyt på alle niveauer. 

Alle samarbejder bliver prøvet af. Det hele er på forunderlig vis skrøbeligt. 
 
I løbet af denne dag vil jeg åbne op for hvordan processen har været omkring min debutfilm No Regrets
Lige fra hvordan det er at vælge det helt rigtige projekt at søge med,
til endeligt at få produktionsstøtte hos Filminstituttets talentordning New Danish Screen. 
Jeg har desuden valgt at filme i et fremmed land på et fremmed sprog, hvilket giver nogle 
væsentlige produktionelle udfordringer og projektet har været udvalgt til Sheffield Meet Market
og fået en Sydkoreansk co-producer undervejs. 
 
Jeg kommer til at vise skitser, klip og skrifteligt materiale, som har været en del af processen 
i at lave en personlig dokumentarfilm.
 
No Regrets får premiere efterår 2016 i Seoul, Sydkorea. 
 
Arrangementet foregår på Aarhus Filmværksted den 29/3 fra 16-18. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål og  for at indgå i dialog omkring din egen eventuelle ansøgning. Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig.

[nbsp

 

Talking Documentary Seminar i Irland 15-16. januar 2016


Aarhus Filmværksted tilbyder en dokumentarist at deltage i seminaret "Talking Documentary", som finder sted i den irske by Galway d. 15-16 januar 2016.

For at komme i betragtning skal du have erfaring fra dokumentarfilmsproduktioner som enten producer eller instruktør.

Du kan læse om programmet for Talking Documentary her

Ansøgning skal indsendes senest mandag d. 21 december kl. 11.

Tryk her for at ansøge. 

 

HELLE HANSEN & ANE MANDRUP 23.10.2015

 

Hvordan får man støtte til sin dokumentarfilm?

Aarhus Filmværksted inviterer til en eftermiddag i selskab med Helle Hansen, dokumentarfilmkonsulent på Det Danske Filminstitut.

Helle Hansen er ansat på konsulentordningen, der støtter dokumentarfilm og kort fiktion. Denne eftermiddag på Filmværkstedet fortæller hun om arbejdet som filmkonsulent og en films vej fra ansøgning til støtte. Hun viser klip fra nogle af de produktioner, hun har støttet og der vil være mulighed for at stille spørgsmål.

Ane Mandrup, chef for DFI's Dokumentar afdeling, vil også være til stede og kan besvare spørgsmål vedr. vilkår, økonomi og praksis omkring sagsbehandling mv.

Arrangementet foregår på Aarhus Filmværksted den 23/10 kl. 16-18. 

 

Lav en film i Sankt Petersborg i juli måned

Aarhus Filmværksted tilbyder i samarbejde med Det Danske Kulturinstitut et produktionslegat til et filmhold på op til tre personer. Filmholdet bliver tildelt et ophold i Det Danske Kulturinstituts legatbolig ”Gagarin” i Sankt Petersborg i hele juli måned. Formålet med opholdet er at lave en film af valgfri genre. Filmen skal skydes i Sankt Petersborg og klippes på Aarhus Filmværksted.

Hvad får du?:
Lejlighed i Sankt Peterborg i hele juli måned
Flybilletter t/r
Udstyr med til at skyde filmen
Postproduktion på Aarhus Filmværksted
Kontakter til filmfolk i Sankt Petersborg gennem Det Danske Kulturinstitut

Du kommer i betragtning til legatet ved at forberede en idé til filmen og indsende pitch, beskrivelse, arbejdsmetode, cv mm.

Ansøgningerne vil blive bedømt af en redaktion bestående af dokumentarfilmsklipperen Marion Tuor og filmproduceren Ellen Riis.

Frist: 10. April 2015, kl. 24.00

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Om redaktionen:

 

Marion Tuor
Marion er uddannet filmklipper fra Den Danske Filmskole i 2007. Hun er bosat i Berlin, hvor hun har sin egen klippesuite og arbejder. Hun har en lang række film på cv'et, der både dækker over fiktions- og dokumentargenren, herunder bl.a. 'Fra Thailand til Thy' (2007), 'Æblet & Ormen' (2009), 'Free the Mind' (2011) og mange flere.

 

 

 

Ellen Riis
Ellen er filmproducer med mere end 25 års erfaring fra mange forskellige grene af film- og tv-verdenen. Hun ejer produktionsselskabet Basmati Film, der ligger i Aarhus. Ellen har været producer på tv-dokumentaren ”Ung i en pornotid” (2004), tv-serien ”Mit liv som Bent” (2001) og flere prisvindende fiktions- og dokumentarkortfilm, herunder  ”Seven Minuts in the Warsaw Ghetto” (2007), samt co-producer på tv-serien ”Dicte” (2013).

 

MIKAEL OPSTRUP 4.11.2014

Head of Studies fra European Documentary Network (EDN), Mikael Opstrup forsøger sig med en definition af begrebet kreativ producer i forbindelse med dokumentarfilm. Hvad er producerens rolle i krydsilden mellem kunst, produktionsledelse, finansiering og arbejdsgiverfunktioner?


Mikael vil desuden komme ind på hvorledes markedet for international dokumentarfilm ser ud; hvad der kendetegner en international dokumentarfilm samt hvad EDN beskæftiger sig med.

Vi får travlt!

Mikael har mange års erfaring som producer, senest i Final Cut Productions, som han var medejer af indtil 2008. Han har desuden arbejdet som Producer for Dokumentarfilm på DFI 1998 - 2002. Mikael har arbejdet for EDN siden 2011.


Arrangementet henvender sig især til kommende producere men alle med interesse for dokumentarfilm er velkomne.


Det foregår tirsdag d. 4. november kl. 16 - 18 på AFV.