AFV indgår i Charter for etnisk mangfoldighed

Aarhus Filmværksted har tilsluttet sig Charteret for etnisk mangfoldighed, som er et indsatsområde iværksat af Filminstituttet for at styrke mangfoldigheden i dansk film. Et kerneelement i den fælles indsats er udvikling af et charter for etnisk mangfoldighed i dansk film.

Charteret, der er det første fælles branchecharter af sin art, er udviklet af Filminstituttet i samarbejde med Producentforeningen, Danske Filminstruktører, FAF og Danske Dramatikere.

Der er allerede en række initiativer sat i værk, heraf kan nævnes:

Mentorordning, udviklet af og forankret i Producentforeningen. Mentorordningen tilbydes i første omgang producenter, instruktører, forfattere og filmarbejdere.

Casterbase, med fotos og cv på flere end 150 amatører og professionelle skuespillere med anden etnisk herkomst, der alle har gennemgået et kursusforløb i filmcasting. Projektet er initieret af en gruppe castere med støtte fra DFI og er efterfølgende stillet gratis til rådighed for alle professionelle castere i Danmark.

Filminstituttet arbejder desuden på at udvikle en ’Filmbranchens Virksomhedspraktik’, der forankres i branchen og målretter offentlige løntilskud til praktikanter og nyansatte i filmvirksomheder.

Formidling af aktiviteter formidles herefter på en temaside under dfi.dk, hvortil og fra man kan linke egne hjemmesider. Chartrets ordlyd suppleres desuden af en ’ident’, der anvendes ved formidling og kommunikation, sammen med charteret såvel som alene.

 

Gå tilbage