Masterclass om Visuel Identitet med Kim Høgh Mikkelsen 28/6 kl. 16

 

Hvor kommer visuel identitet fra?

Kim Høgh Mikkelsen er uddannet fra Danmarks Filmskole i 1999, og har en helt særlig evne til at levere æstetisk rene udtryk med en underliggende subtil og humoristisk form. Hans store interesse for filmfilosofi og filmkunst skinner klart igennem hans mange værker, som spænder bredt fra både kommercielle film (Hugo Boss, Malene Birger m. fl.) over komedier (Rita TV2, som vandt Bedste Foto i Dansk TV-drama i 2012) og helt til de mere eftertænksomme kunstfilm (Dag och Natt, Simon Staho, 2004). 

Kim har lige afsluttet Erik Clausens kommende spillefilm og er i preproduktion til Hella Joofs næste film.
I den anden ende af den visuelle skala har Kim Høgh samarbejdet med kunstere som Lillibeth, Ebbe Stub Viittrup og med teaterinstruktør Christian Lollike med en pilot til en TV-serie.


Der vil være åbent foredrag for alle, hvor vi inviterer Kim til at snakke om, hvordan man giver en film visuel identitet, og gennem eksempler fra sine egne film, vil man gå fra foredraget med en langt større begrebsverden inden for emnet. Her vil vi udvikle filmens eget visuelle sprog, udtryk og signatur, og undersøge hvordan visuel identitet kan opstå.Der er begrænset antal pladser, så tilmelding er nødvendig.


Mere om Kim.

Foredraget, som er åbent for alle foregår i Aarhus Filmværksteds lokaler, Skovgaardsgade 3, den 28. juni fra 16.00-18.30

Gå tilbage