Foredrag om festivaldistribution

 

Anne Marie Kürstein er festivalkonsulent for dokumentarfilm på DFI. Hun har været ansat på DFIs Filmværksted fra 1990-1998, hvor hun havde ansvaret for Filmværkstedets film og videoproduktion på udenlandske og danske festivaler, samt programlægning bl. a. til museer og Filmhusets Cinematek.

Siden 1998 har hun arbejdet i de forskellige afdelinger i DFI, der har haft dansk films deltagelse på festivaler og filmmarkeder som arbejdsområde både med dokumentarfilm og kortfilm.

Hun har været co-organisator af Copenhagen Film +Video Workshop Festival 90, 92, 94 og Digital Days i 1996 samt medlem af Aarhus Film Festivals bestyrelse 1999-2004.

Anne Marie har været jurymedlem på Amsterdam International Documentary Festival, Leipzig Festival for Documentary and Animation,  It's All True Documentary Film Festival, Sao Paulo, Atlantic Film Festival, Halifax. Belo Horizonte International Short Film Festival. München Documentary Festival, Hamburg Short Film Festival. Interfilm Festival i Berlin.

Foredraget fokuserer på hvordan man lægger en festivalstrategi, hvor man finder oplysninger om festivaler, hvad festivaler fokuserer på i deres søgen efter nye film og nyt talent.

Foredraget foregår på Aarhus Filmværksted den 15/9 kl. 16. Du tilmelder dig her

Gå tilbage