Nordisk Talent Camp på Aarhus Filmværksted

Aarhus Filmværksted afholdt d. 13.-15. november en international Talent Camp for unge producertalenter. De 8 talenter som deltog var mellem 20 og 27 år og kom fra Norge, Sverige, Færøerne, Tyskland, Irland og Danmark. De var alle upcomming producere, særligt udvalgt at de respektive filmværkstedsledere i deres hjemland.

Under Talent Campen afholdt Aarhus Filmværksted flere workshops med producerne, hvor de overordnede emne var; 1) At udvikle ideer til at fremme social og kunstnerisk diversitet indenfor talentudvikling.

2) At udvikle ideer og lægge plan for de kommende Talent Camps i Aarhus.

3) At udvikle ideer til oprettelsen af et organiseret nordeuropæisk talentnetværk for unge filmskabere.

Resultatet af disse workshops udmundede i flere gode ideer og konkrete planer for kommende Talent Camps og talenttiltag i Aarhus. Særligt arbejdede producerne med ideen om at oprette et organiseret talentnetværk. Intentionen bag netværket er at skabe større diversitet i typen af fortællinger, samt at øge nordiske filmskaberes muligheder for at netværke, co-producere og skabe kapital til deres projekter.

Talent Campen forløb samtidigt med Aarhus Filmfestival, hvor talenterne afholdt en screening med deres film, efterfulgt af en Q&A.

Det er første gang at Aarhus Filmværksted afholder en Talent Camp, og hensigten er at det skal være en tilbagevendende begivenhed, som afholdes tre gange årligt. Heraf skal to Talent Camps afholdes i andre nordiske lande, mens Talent Campen i Aarhus fastligges i november.

Projektet har modtaget udviklingsstøtte af Fonden Aarhus 2017

Deltagerne var:
Petter Onstad Løkke, Mediefabrikken, Norge
Rainer Niermann, Filmwerkstatt, Tyskland
Sóley Danielsen, Klippfisk, Færøerne
Johan L. Heinstedt, Filmbasen, Sverige
Gavan McNulty, Galway Film Centre, Irland
Martin Fugl Chabert, Super8, Danmark
Anette Averhoff, 18 Frames, Danmark
Maria Møller Kjeldgaard, Super16, Danmark

Gå tilbage