Jonas Ussing 18/4

VFX-Wizz Kid Jonas Ussing deler ud af sine tricks på Aarhus Filmværksted

 

Hvad kan nemt lade sig gøre – og hvad skal man passe på, når man drømmer om vilde effekter i et filmprojekt? Det vil Jonas Ussing komme og fortælle om den 18. april kl. 16.00-17.30. Mange effekter er blevet meget lettere at lave siden 1990’erne, men man skal også passe på, at man ikke bliver for urealistisk. Med mange års erfaring i VFX-faget – og med udgangspunkt i Zombiehagen – vil Jonas Ussing give en guidet tur i de visuelle effekters do’s and don’ts.

Arrangementet er både interessant for manusforfattere, instruktører og ikke mindst producere, der skal lære at budgettere og produktionsplanlægge effekterne.

Fra sommeren 2018 er det planen, at alle værkstederne i Filmtalent har VFX-afdelinger takket være en stor donation fra Nordisk Film Fonden. De fire afdelinger vil udgøre en samlet støttemulighed for projekter, uanset hvilket værksted de er støttet på. Der vil også være en pulje, man kan søge til effekter, der ikke kan laves på værkstedernes interne afdelinger – f.eks. leje af MoCap eller andet udstyr.

Der er begrænsede pladser til eventet, så husk at tilmeld dig her.

Gå tilbage