Open Studio er en tilbagevendende workshop på Aarhus Filmværksted. Formålet med forløbet er, at skuespillere og instruktører får mulighed for at møde hinanden og udvikle sig sammen.

Workshoppen giver instruktører et sprog til at opnå bedre resultater med skuespillerne. Der arbejdes med repetition og aktiviteter samt tekst (dialog). Der har været flere særarrangementer, hvor skuespiller Ditte Maria le-Fevre har undervist i Meisner-teknikken og givet de deltagende brugbare redskaber i forhold til film, tv, casting og nærvær på scenen.

Workshoppen er efterfølgende afviklet af en række brugere af Aarhus Filmværksted, som mødes en gang om ugen for at øve Meisner-teknikken. Her forsøger deltagerne at forstå teknikken i forhold til at kunne lære den fra sig igen.

Du kan tilmelde dig ved at skrive til tovholder Tue Lodberg Nyland på: tuelnyland@gmail.com

Workshoppen vil som udgangspunkt blive afholdt på Brobjergskolen hver tirsdag fra kl. 17-19.