Kunsten at finansiere kortfilm

Hvordan skaffer man penge til en kortfilm? Hvilke fonde findes der? Og hvordan skriver man en god fondsansøgning?

Det kan du lære mere om til denne masterclass.

Vi dykker sammen med undervisere Astrid Gott Schmidt og Merete Stubkjær ned i mulighederne for finansiering og skaber et overblik over, hvor og hvordan du kan søge støtte til din kortfilm – udover Filmværkstederne.

De vil give gode råd og praktiske tips til at finde fonde, skrive overbevisende fondsansøgninger og hvordan man kreativt kan supplere filmens finansiering med f.eks. sponsorater.

Oplægget er for dig, der gerne vil lave kortfilm, men som savner mere viden om fonde, finansiering og ansøgninger.

Oplægsholdere:

Astrid Gott Schmidt går på foreningsuddannelsen Super8, hvor hun uddanner sig som filmproducer. Hun har produceret en masse kortfilm og har stor erfaring med at samle støtte og sponsorater for at kunne finansiere kortfilmsprojekter.

Merete Stubkjær er direktør på Aarhus Filmværksted og har tidligere arbejdet som line producer i filmbranchen. Hun har en bred viden om hvad man skal – og ikke skal – skrive i en god fondsansøgning.

Arrangementet foregår på Aarhus Filmværksted og er gratis, men tilmelding er nødvendig, da der er begrænsede antal pladser.

 

 

Go back