Sneakbar september 2023

Vi inviterer publikum indenfor til de talentfulde film "Hjerteslag", "Neurolink", "Under Overfladen" og "Simon, I know a place" produceret med støtte fra Aarhus Filmværksted.

Kom og mød filmskaberne og vær med til Q&A efter visning af værkerne. Vi giver et glas vin og glæder os til at se dig i Danmarks hyggeligste biograf.

Arrangementet er gratis, men reservation er nødvendig (5 kr. reservationsgebyr) og foregår i Øst for Paradis den 14. september kl. 20.00

Husk at bestille pladser via Øst for Paradis

Hjerteslag

Hjerteslag / Danmark 2023 / 19 min / fiktion / instruktør, manus og klipper: Thor Zing / producer: Ann-Sofie Grøndal / A-foto: Sebastian Bjerregaard / colorgrade: Olesya Kireeva / tonemester: Oscar Metcalf-Rinaldo / indspilningsleder: Oona O’Hagen / produktionsledere: Rasmus Smed og Anine Xing Lodberg / lys: Anders Knudsen / lysassistenter: Katrine Thejl og Gustav Sundland / kostumer: Sofie Bonde Lenau / B-fotograf: Bertil Rosenkrands / grafik: Tilde Platz / musik: Niels Christian Sommer og Nicolai Gabold / manuskonsulent: Ulla Hæstrup / executive producer: Maria Møkker Kjeldgaard.

’Hjerteslag’ er en kortfilm, som berører tematikker som familietragedier og at finde styrken som ungt menneske til at kunne fremhæve sine svagheder. I løbet af filmen forsøger Thilde at færdiggøre farens terrasse. Ved at overtage projektet håber hun på at kunne fylde farens sko og tage ansvar for familien.
 
 
Neurolink

Neurolink / Danmark 2023 / 25 min / fiktion / Instruktør, manus og klipper: Jens-Julius Gunderlund Dall / producere: Laura Ledet Andreassen og David Lukunku / fotograf: Kristian H Heltoft / produktionsleder: Julie Vohnsen / lys: Oskar Stamp Misfeldt / tonemestre: Michael Burchardt Steffensen og Bertil Kau Petersen / colorgrade: Douglas Morisson / manuskonsulent: Tea Lindeburg

I en nær fremtid, møder vi Frida (22), der får indopereret en hjernechip, - en Neurolink. Chippen kommunikerer med hende i form af en stemme inde i hendes hoved, og således hjælper den hende på vej mod et lykkeligere liv. Hun lever for en stund uden bekymringer, eftersom hun helt ukritisk følger stemmens råd. Stemmen begynder dog at få mere og mere kontrol..

 

Under Overfladen

Under Overfladen / Danmark 2023 / 14 min / Fiktion / Instruktør og manus: Henrik Bill / A-foto, klip og colorgrade: Asger Stage / Producere: Tobias Ervolder og Lukas Valentin /  / fotografassistent: Emil Boye / kostumer og produktionsdesign: Mille Grøndal / Lys: Leonardo Bosetti / Indspilningsleder: Emilie Onstrup / Tonemester: Peter Frehr / Mix: Benjamin Rozilio / Grip: Cornelius Starup / Manuskonsulent: Mathias Broe / Producent: Mirror Entertainment

Filmen handler om den 23-årige Peter, som døjer med slem sygdomsangst. Sammen med sin kæreste, skal Peter ud og rejse, men da han bemærker en hævet lymfekirtel, bobler hans angst op på ny. Med rejsen i vente, forsøger Peter at undertrykke frygten, men da kæresten gennemskuer ham, må han se sin frygt i øjnene. 
For at få afklaring, tager Peter til lægen, men en foruroligende episode i venteværelset ender med at sætte hans mod på prøve.

 

Simon, I know a place

Simon, I know a place / Danmark 2023 / 5 min / fiktion / instruktør, producer, A-foto og klipper: Johan Oettinger / musik og tonemester: Martin Baltser / manus: Martin Baltser og Johan Oettinger / dukker: Ida Asferg Jakobsen og Sofie Kjær / scenografi: Sara Nanna / animation: Christophe Peladan, Danail Kraev, Nicolò Cuccì og Sofie Kjær / producent: WiredFly

Simon er forelsket.

 

Arrangementet er gratis, men reservation er nødvendig (5 kr. reservationsgebyr) og foregår i Øst for Paradis den 14. september kl. 20:00.

Husk at bestille pladser via dette link.

 

 

Go back