Workshop om den personlige fortælling med Alexander Rahnami Mannstaedt
I forlængelse af masterclassen “Den personlige fortælling” dykkes der dybere ned i, hvordan man som filmskaber kan bruge den personlige fortælling i skabelsesprocessen af en film eller en dokumentar.
I workshoppen vil deltagerne blive introduceret til værktøjer, som Alexander selv har gjort brug af i skabelsen af “Dagen jeg døde”.
Workshoppen vil starte med et oplæg fra Alexander, hvorefter deltagerne vil have mulighed for at klippe deres opgaver færdige samt få feedback fra Alexander.
Efter frokost vil deltagerne vise deres projekter, og der vil være en fælles feedback og samtale om hvert projekt.
Dagen afsluttes med en evaluering af processen og en opsamling.
Workshoppen er relevant for alle med interesse i film og dokumentar, og som ønsker at dykke ned i deres egen eller en andens personlige fortælling. Der fokuseres på proces frem for produkt, og det forventes derfor ikke, at deltagerne har adgang til avanceret udstyr. Alle niveauer er velkomne.
Deltagelse i workshoppen er gratis, men da der er begrænsede antal pladser er tilmelding nødvendig.