Workshop i manuskriptudvikling med Tone Mygind
D. 18. august - 6. oktober på Aarhus Filmværksted
Vi har inviteret manuskriptforfatter og filmkonsulent Tone Mygind Rostbøll til at facilitere et forløb for manuskriptforfattere i vækstlaget. Som deltager i forløbet vil du få kvalificeret undervisning og vejledning samt selvfaciliteret feedback i mindre skrivegrupper.
Fredag d. 18. august kl. 13-19 på Aarhus Filmværksted I mindre grupper giver I feedback på hinandens manuskripter, som I har læst igennem inden workshoppen. Tone giver feedback i plenum, så alle kan lære af hinanden. Deltagerne sendes derfra med konkrete forslag til hvad der skal arbejdes med indtil næste gang.
Mellem workshops arrangerer deltagerne selv skrivegrupper, hvor I giver hinanden feedback.
Mandag d. 4. september og onsdag den 6. september: Online sparring sessions
Midtvejs-feedback på manus / stepoutline. Deltagerne sender draft til Tone og de andre deltagere en uge inden.
Mellem workshops arrangerer deltagerne selv skrivegrupper, hvor de giver hinanden feedback.
Fredag d. 6. oktober kl. 13-19 på Aarhus Filmværksted
Final feedback på jeres manuskripter og afrunding af forløbet.
Forberedelse
Hvis du bliver optaget på forløbet skal du inden d. 14. august sende din ide til en kortfilm eller en tv-serie formuleret på én A4 side indeholdende: Kort pitch på historien, præmis, motivation og beskrivelse af hovedkarakter(er).
Det forventes at du læser idé-oplæg igennem fra din skrivegruppe inden I mødes.
ANSØGNINGSFRIST 1/8 kl. 12. Ansøg om at deltage i forløbet her.