Nyhedsarkivdetaljer

Århusiansk vinder af Nordic Twilight

I efteråret 2014 gik de fire danske filmværksteder sammen om en national konkurrence under navnet ”Nordic Twilight”.

Konkurrencen henvendte sig til genrer som f.eks. zombidrama, sci-fi, vampyrfortælling, gyseren og lignende med fokus på nytænkning, innovation og vildskab.

Nordic Twilight modtog 82 ansøgnings-projekter fra hele landet, hvoraf 5 projekter fik produktionsstøtte og 20.000kr til at udvikle en pilot.
På baggrund af piloterne blev 3 projekter blev udvalgt til hver at modtage 100.000kr og produktionsstøtte til at lave en færdig film. 
Filmene får premiere på Odense Filmfestival 2016.

Vi er tilfredse med at kunne meddele en århusiansk vinder i konkurrencen. Instruktør Andreas Steen Sørensen vandt sammen med producer Regitze Mai Møller og manuskriptforfatter Thilde Maj Holgersen med projektet ”Feltstudie”. 
Udover 100.000kr og produktionsstøtte, har holdet bag ”Feltstudie” fået stillet produktions-lokaler til rådighed, samt fået en plads i den 2 måneder lange ”Writers Workshop” og en deltagelse i forårets ”Open Studio” workshop i skuespil-teknik og personinstruktion. 

De øvrige vindere er:

Michael Panduro og Jon Hammer med projektet ”Det sjunkne kloster”

Charlotte Brodthagen og Pernille Tornø Frederiksen med projektet ”Lau og Laudrup”

Gå tilbage