Da Vestkysten kom til Vestbredden - om Residency i Ramallah

 

I et land præget af religion, krig og politik er det altafgørende at få et mentalt pusterum. Jeg var i 2016 i Palæstina for at producere dokumentarer gennem Aarhus Filmværksted i samarbejde med Elia Ghorbiah, en ung palæstinensisk instruktør. Gennem mødet med hende blev jeg præsenteret for kulturen, kunsten, musikken og litteraturen.

En fællesnævner for disse var længslen efter havet og dets beroligende væsen. Det er en stor drøm for mange palæstinensere at få det frirum, havet kan give. Det frirum vi ofte tager for givet. I november 2018, rejste jeg til Palæstina, Ramallah med installationen BAHR//HAV.

Med udstillingen tog jeg et stykke dansk klenodie fra Vestkysten med til Palæstina, og gav dem muligheden for at opleve havet. Selve oplevelsen er bygget op omkring sanserne og nærværet for den enkeltes oplevelse. Udstillingen er bygget op omkring 360 grader film fra den danske Vestkyst og en 4D sanseoplevelse. Lyd-designet er komponeret af Lars Greve, som selv kommer fra den danske Vestkyst.

Sammen med mig rejste et stærkt dokumentarteam bestående af Iben Søtang Jacobsen, Martin Johannsen og Lukas Daubjerg.Vi skulle producere en dokumentar, hvor udstillingen blev omdrejningspunktet. Det var min anden gang til Palæstina, og da første gang havde været en barsk oplevelse, var jeg lidt nervøs for rejsen ind i landet.

Vi havde fået rescidency gennem Aarhus Filmværksted i Det Danske Hus. Det er en lækker lejlighed, godt stort opholdsrum og lige ved siden af den billigste (og bedste) falaffelshop.

Den palæstinensiske kultur er præget af konflikten, men også den mest hjælpsomme og varme kultur. Man bliver taget i mod med åbne arme alle steder man kommer. Udstillingen blev afholdt på Khalil Sakakini Culture Center, som gør et stort stykke arbejde for lokale unge kunstnere, afholder filmscreeninger og workshops. Alle var hjælpsomme med udstillingen men også ifht. dokumentaren, og der blev hurtigt fundet nogle interessante historier. De fleste palæstinensere kan snakke engelsk, men ofte kom sprogbarrieren lidt i vejen. Vi fandt derfor en lokal tolk ved navn Islam, som til dagligt underviser i engelsk på en folkeskole. Han var god til at få Martins budskab igennem på dokumentaren, men også i forbindelse med vores udstilling når børn skulle guides.

Jeg var ret nervøs for udstillingen og hvilke reaktioner der ville komme ud af det.

Den var åben fire halve dage men fik mere en 80 besøgende, hvilket jeg ikke havde turdet håbe på. Der var mange forskellige reaktioner på oplevelsen, men kun positive. Jeg havde en gruppe på fire børn fra 6-13 år inde. De havde aldrig set havet og kun drømt om, hvordan det var. Den yngste strækker på et tidspunkt under oplevelsen armene ud, og siger stille “wow” for sig selv. Det var ret stort. Efter de alle havde været gennem oplevelsen gav de mig alle et stort kram og sagde mange gange tak. Det havde været en stor oplevelse for dem alle, og kunne se på moderen at hun var berørt over at børnene havde fået den oplevelse.

Den første dag kom en gruppe gymnasiedrenge ind for at prøve udstillingen. De var alle ret teenage-fjollede, som man nu er i den alder. Men efter de alle havde prøvet oplevelsen var minen en anden. Seriøs. De var meget ydmyge og sagde mange gange tak, dertil kom nogle stykker tilbage og spurgte, om de måtte få en dansk musling med til ham. Det var ret fint også taget alderen i betragtning, når man typisk i den alder ikke vil tabe ansigt over for sine venner, og de alle blev så ydmyge.

Det var enormt rørende at være vidne til de mange reaktioner oplevelsen gav palæstinenserne.

Vi var alle meget glade for opholdet i Det Danske Hus. Det ligger godt ifht. byen men også mere privat. Vi havde mange gode snakke med de lokale og mødte mange forskellige mennesker på turen. La Grotte blev vores go-to sted i Ramallah. En tilbagetrukket café, hvor stamgæsterne består af kunstnere, digtere og musikere. Her kan man få øl, mad leveret fra de lokale barbecue steder og møde en masse interessante mennesker.

Dette var min anden gang i Palæstina og jeg er sikker på at det ikke bliver min sidste.

 

- Matilde Nørgaard

 

Opholdet udbydes i samarbejde med:

 

Gå tilbage