Rundt om Doggystyle - Anna Emma Haudal på AFV 20/2

Anna Emma Haudal, fotograf: Katrine Møbius

 

Instruktør og manuskriptforfatter Anna Emma Haudal afholder d. 20/02-19 et oplæg for manuskript- og instruktørtalenter i samarbejde med Station Next og Aarhus Filmværksted.

Anna Emma Haudal blev uddannet manuskriptforfatter fra Den Danske Filmskole i 2015, men er siden begyndt at instruere. Hun har tidligere instrueret kortfilmen ’Sofa’ og været episodeforfatter på ’Sjit Happens’ på TV 2 Zulu. Hun har også skrevet episoder til DR1’s julekalender ’Theo & Den Magiske Talisman’, som blev sendt på DR1 i december 2018.

’Doggystyle’ er den største fiktionssatsning på DR3 til dato og er første skud på stammen i en markant opprioritering af fiktion, som henvender sig til yngre streamere. Serien har mange nye talenter både foran og bag kameraet, og ambitionen er, at DR3’s brugere skal kunne spejle sig i historierne i serien, som ellers er svære at fortælle med fakta.

Anna Emma vil fortælle om udviklingen af Doggystyle fra spæd idé til mødet med publikum. Om at skabe indhold i lowbudgetregi og hvorfor hun hader at tale om målgrupper.  Hvordan hun arbejder med karakter og fortælling, og hvorfor hun var nødt til selv at instruere.

Arrangementet foregår d. 20. februar kl. 17.00 – 19.00, og der vil være rig lejlighed til at stille spørgsmål.

Tilmeld dig her.

Gå tilbage