VFX- og Grader Trainee søges til Aarhus Filmværksted

Er du vild med effekter i film? Er du nysgerrig på, hvordan de er lavet? Har du mod på at kaste dig ud i nye opgaver, nye programmer og møde både filmskabere og undervisere, der udfordrer dig? Så søg stillingen som VFX-trainee og Grader på Aarhus Filmværksted!

Fonden Filmtalent & Aarhus Filmværksted tilbyder et 17-måneders traineeforløb med praktik eller ansættelse på Aarhus Filmværksted. Forløbet er et samarbejde med Filmværkstedet København, Odense Filmværksted og The Animation Workshop i Viborg og de VFX-trainees, der ansættes her.

Sammen med de øvrige engagerede VFX trainee-kolleger får du introduktion og undervisning i f.eks. Adobe After Effects, Nuke, Maya, ZBrush, render pakker og mere. Forløbet består af et introduktionskursus på The Animation Workshop / VIA University College i Viborg samt løbende undervisning på Aarhus Filmværksted i gradingsoftwaren; Davinci Resolve. Dertil kommer en hel del øvelser og hands-on træning, da du vil blive tilknyttet udvalgte filmprojekter støttet af Aarhus Filmværksted. Dit engagement vil være med til at præge dit forløb. Jo mere initiativ og interesse du viser, jo mere kan du selv være med til at forme dine opgaver. I starten af december måned vil der være en uges intensiv introduktionsforløb/bootcamp i Viborg.

Efter endt traineeforløb kan du gå herfra med en rygsæk fyldt med brugbar hands-on erfaring, dyb indsigt i VFX og Grading, samt netværk og film på dit CV. Lyder det som noget for dig, så lad os høre dig fra hurtigst muligt.

Vi forventer, at du har grundlæggende kompetencer i nogle af de ovennævnte programmer, har gode samarbejdsevner og meget gerne erfaring i rollen som klipper eller grafiker.

Traineeforløbet kan være en del af din uddannelse og indgå som betalt praktik. 

Din ansøgning

Vedlæg meget gerne links til relevante eksempler på dit eget materiale og send dette sammen med en personlig ansøgning på max. én A4-side, foto og CV til ul@afv.dk senest den 12. november 2018.

Tiltrædelse vil ske snarest, senest 1 december 2018. Lønnen udgør 11.000 om måneden. Arbejdstiden udgør 37 tiden om ugen, fortrinsvis indenfor Filmværkstedets åbningstid.

 

 

Gå tilbage