Manuskriptskrivning og karkaterudvikling v/ Laura Madsen

 

To-dages workshop i manuskriptskrivning og karakterudvikling med Laura Madsen den 29.-30. maj 2021.

Laura Madsen er uddannet manuskriptforfatter på Super16 og har skrevet en række kortfilm, bl.a. den prisbelønnede animationsfilm ”Hund i Himlen”. Laura startede sin karriere som dramatiker og har en årelang praksis indenfor teater. Laura er desuden uddannet dramaturg og har et skarpt øje for struktur og plot. De seneste 10 år har hun både skrevet dramatik og film, samt undervist i manuskriptskrivning og dramaturgi.

Workshoppen giver dig en introduktion til manuskriptskrivning med fokus på karakterens mål og udvikling. På kurset gennemgår vi den overordnede dramaturgiske fortællestruktur og hovedkarakterens udvikling.  

I løbet af weekenden udvikler du selv én hovedkarakter og skaber mulige scener til én historie gennem forskellige skriveøvelser. 

Undervisningen veksler mellem fælles undervisning, skriveøvelser med individuel feedback og gruppesamtaler, hvor vi diskuterer fortællestruktur, sceneopbygning og karakterenes udvikling. Du skal forvente at præsentere dit materiale for de andre deltagere på workshoppen og have lyst til at indgå i en (respektfuld ;)) dialog om dit eget og andres materiale.

Workshoppen forløber over to dage og henvender sig til manuskriptforfattere og instruktører, der ønsker at skrive selv.

Lørdag d.29. maj kl.10-16.30

Kl.10-13: Introduktion til dramaturgisk fortællestruktur.

Vi ser animationsfilmen ”Bolt” som eksempel og gennemgår de dramaturgiske plotpunkter.  

Kl.13-13.30: Frokost (madpakke medbringes)

13.30-16.30: Karakter.

Vi snakker om hvordan du skaber og formidler din karakter. Gennem div. skriveøvelser udvikler du din egen hovedkarakter.

Der gives en lille opgave til søndag

Søndag d.30. maj kl.10-16

Kl.10-13: Konflikt

Vi snakker om konflikten som motor i fortællingen.

Gennem øvelser begynder du at skrive scener, som gør din karakters konflikt tydelig.

Kl.13-13.30: Frokost (madpakke medbringes)

Kl.13.30-16: Forsat skriveøvelser, feedback og opsamling.

 *forbehold for ændringer

 

Deltagelse i workshoppen koster 100 kr, som betales via Mobilepay. Der er begrænsende antal pladser, og der vil blive lagt vægt på motiverede ansøgninger, som indsendes her. Ansøgningsfrist 20/5 kl. 12

 

 

Gå tilbage