Til denne Masterclass kan du møde filmfotografen Kim Hattesen og filmklipperen Thomas Krag til oplægget ‘BLIKKET’ – om blik og pauser i film.
Om oplægget skriver Thomas Krag:
“En film er dens blikke: Karakterernes, kameraets og instruktørens fortællende blik.
At se har med udvælgelse, udsnit (framing), interesse, hukommelse, fokus, temperament, timing og tålmod at gøre.
De vigtigste billeder er ikke dem du ser – men dem du mærker.“
I er velkomne fra kl. 15:00. Vi starter oplægget 15:15.
Som forberedelse til oplægget opfordres der til at tænke over hvad “Blikket” siger en – særligt i forhold til film. Medbring gerne eksempler i form af klip eller stills, som kan åbne op for en fælles dialog.
Kim Hattesen er uddannet fotograf fra Den Danske Filmskole og har været fotograf på dokumentarer, tv-serier og spillefilm som “Strings”, “The Man Who Saved The World” og “Kaptajnens Hjerte”. Thomas Krag er uddannet filmklipper fra Den Danske Filmskole og har klippet både spillefilm og tv-serier, heriblandt “Forbrydelsen”, “Jeg er Dina” og “Vikaren”.
Arrangementet er gratis, men tilmelding er nødvendig, da der er et begrænset antal pladser. Tilmeld dig her: https://form.jotform.com/230383229554962