Støtte
Filmværksted Aarhus støtter udviklingen af nye filmtalenter. Går du med en idé til et projekt, så finder du her alt, hvad du skal vide om at søge støtte.
-
På Filmværksted Aarhus har vi fire årlige støtterunder, som ansøges via et digitalt ansøgningsskema her på hjemmesiden.
Ansøgningsrunderne ligger i februar, maj, august og november.
Næste deadline for produktions- og udviklingsstøtte er d. 3. februar 2025.
Hvem kan søge?
Alle der drømmer om at realisere en filmidé kan søge støtte hos os.
Ansøgeren skal være fyldt 18 år, og have dansk folkeregisteradresse.
Hvad støtter vi?
Vi støtter:
Fiktionprojekter. Det kan være kortfilm, serier eller andre formater
Dokumentar. Det kan være korte eller lange formater
Eksperimentalfilm, f.eks hybridfilm eller kunstprojekter
Vi støtter ikke kommercielle produktioner, som f.eks reklamefilm eller musikvideoer.
Du kan søge fire forskellige slags støtte hos os:
Udviklingsstøtte - er du ikke helt klar til, at gå i produktion med din filmidé? Så kan du søge udviklingsstøtte på op til 5000kr.
Pengene skal bruges til at få konsulenthjælp til at arbejde videre med dit projekt og på sigt kan søge produktionsstøtte.Produktionsstøtte - du kan her søge kontantstøtte på op til 25.000kr., professionelt optageudstyr og postproduktionsfaciliteter til din produktion.
Lynstøtte - står du og mangler en lampe, en mikrofon, et klipperum eller lidt molton? Så kan du søge om at låne udstyr eller postproduktionsfaciliteter i op til 4 dage. Ikke alt udstyr kan søges på lynstøtten, og du får tidligst svar 7 dage før du skal bruge udstyret.
Supplerende produktionsstøtte - har du fået støtte fra en af de andre værksteder og mangler udstyr i Aarhus? Så kan du med en aftale fra det pågældende værksted og Filmværksted Aarhus søge supplerende produktionsstøtte.
-
Før deadline:
Filmværksted Aarhus modtager din ansøgning via hjemmesiden.Næste deadline for produktions- og udviklingsstøtte er d. 3. februar 2025.
Uge 1 - Efter deadline.
Vi registrerer ansøgningerne og læser dem.
Uge 2 - Første Behandlingsrunde.
Vi udvælger, hvilke projekter der skal gå videre til næste behandlingsrunde eller have afslag.
Vi sender afslagene til ansøger på mail.
Uge 3 - Anden behandlingsrunde.
Ansøgere der er gået videre til denne runde skal møde op til en obligatorisk udviklingssamtale med vores konsulent. Læs om konsulentes arbejde her.
Samtalen kan vare op til 45 minutter – og ansøgeren bliver stillet en opgave, som skal besvares/løses indenfor 7 dage.
Herudover kontakter vores tekniske koordinator eventuelt ansøgeren for at afklare det produktionelle omfang af dit projektet.
Uge 4 - Afgørelse
Vores konsulent modtager opgavebesvarelser og tager den endelige beslutning om, hvem der modtager støtte og hvem, der skal have afslag.
Uge 5 - Besked om støtte & afslag.
Vi skriver ud til alle ansøgere på mail om, hvorvidt det blev til støtte eller afslag i denne omgang. afslag & tilsagn per mail.
-
Produktionsstøtteordningen har til formål at støtte talentudviklende filmproduktioner.
Vi støtter med kontantstøtte på op til 25.000kr og lån af udstyr.
Filmværksted Aarhus støtter filmtalenter i hele Danmark, men har i kontantstøtte tildelingen særlig opmærksomhed på, i hvor høj grad det enkelte projekt udvikler og understøtter filmtalent forankret i Jylland.
For at opnå støtte er det afgørende, at det ansøgte projekt har værkhøjde. Det vil sige, at projektet har et vist kunstnerisk niveau, og at det har en ambition om at møde et publikum.
Ansøgningsskema bliver offentliggjort, når vi er tættere på deadline.
-
Det er ikke muligt at søge mere end ét filmværksted i Danmark per ansøgningsrunde. Søger du eksempelvis både i Odense og Aarhus, vil du blive bedt om at tilbagetrække din ansøgning fra et af værkstederne.
Der kan søges om økonomisk støtte op til 25.000,- gennem produktionsstøtteordningen.
Den økonomiske støtte vil blive udbetalt i to rater. Første rate på 85% af beløbet udbetales ved produktionens start.
Anden rate på 15% af støttebeløbet udbetales ved aflæggelse af regnskab og gennemsyn af filmen, inden klippet lukkes, og efter at AFV har modtaget en endelig master, 2 produktionsstills samt et arkivark. Det er ligeledes et krav at filmen er pligtafleveret til Det Danske Filmarkiv. Læs vejledningen her.
Det er en forudsætning for modtagelse af støtten fra Filmværksted Aarhus, at produktionen skal sættes i gang senest et år efter, at støttetilsagnet er modtaget, ellers bortfalder støtten, medmindre der er lavet anden skriftelig aftale med Filmværksted Aarhus.
Udbetalingen af den sidste rate på 15 % af produktionsstøtten bortfalder senest et år efter indgåelse af produktionsaftalen, hvis filmen ikke har været til gennemsyn og er blevet arkiveret, medmindre der er lavet anden skriftlig aftale med Filmværksted Aarhus.Hvis du ønsker at søge støtte til din film, skal du udfylde et ansøgningsskema. Skema bliver offentliggjort, når vi kommer tættere på deadline.
Produktionsstøtte
udviklingsstøtte
-
Udviklingsstøtten på op til 5000,- er målrettet filmprojekter, der på sigt har planer om at søge produktionsstøtte – men som endnu ikke er klar til at gå i produktion.
Støtten er øremærket aflønning af en konsulent, som ansøgeren selv vælger og aftaler et forløb med – eller som i enkelte tilfælde kan udpeges af Filmværksted Aarhus.
Ansøgningsskema bliver offentliggjort, når vi kommer tættere på deadline.
-
Værkstedet skal godkende den skriftlige aftale mellem den valgte konsulent og ansøgeren, og støtten udbetales direkte til konsulenten, når vi har modtaget besked fra ansøgeren om, at arbejdet er udført.
Ansøgningsskema bliver offentliggjort, når vi kommer tættere på deadline.
LYnstøtte
-
Lynstøtteordningen er et tilbud til mindre produktioner som allerede er finansieret, men som mangler nogle smådele, en lampe, et stativ eller et mindre kamera.
Lynstøtten kan eksempelvis støtte film-og kunstskole opgaver eller filmprojekter i forbindelse med kulturelle institutioner i og omkring Aarhus.
-
Lynstøtten råder kun over begrænset udstyrsledighed, der projekter støttet indenfor produktionsansøgninger altid har første prioritet.
Til postproduktion kan lån af speakbox eller et klipperum i op til 4 dage med fordel ansøges gennem lynstøtten.
Større udstyr som FS7 kameraer og objektiver kan ikke lånes indenfor lynsstøtteordningen, dette skal ansøges indenfor produktionsstøtten her.
Udstyret kan maximalt lånes i fire dage, og må ikke bringes uden for landets grænser.
Indkomne ansøgninger behandles hver onsdag, undtaget helligdage. Der behandles ikke ansøgninger om lynstøtte i juli måned.
Du finder ansøgningskemaet her.
supplerende støtte
-
Søger du en supplerende produktionsstøtte ved Filmværksted Aarhus, skal du have fået produktionsstøtte ved et af værkstederne i Viborg, Odense eller København.
Direktøren for det primært ansøgte værksted skal have indstillet din film til supplerende produktionsstøtte ved Filmværksted Aarhus for, at vi kan behandle din ansøgning. -
Udstyrslejen afvikles, når værkstedet har godkendt en kontrakt mellem ansøger og konsulent efter eventuel bevilling gennem ansøgningsproceduren.