Tilbage til Alle begivenheder

Hvad kan en filmkomponist tilføre dit projekt?

Traditionen tro kommer Brancheklubben for Film- og Mediekomponister på besøg på Aarhus Filmværksted for at give indblik i mulighederne for at samarbejde med en komponist på sit filmprojekt.

Denne gang skal I møde filmkomponisterne Anna Rosenkilde, Jesper Hansen samt Josefine Jargil Årman, som er Music Clearance Consultant fra NCB.

I et to timers forløb, og med masser af plads til at få svar på jeres egne spørgsmål, vil de sammen komme rundt om følgende emner:

- Hvad kan en filmkomponist tilføre dit projekt?
- Hvordan forløber samarbejdet med filmkomponister – og hvem på holdet arbejder typisk sammen med komponisterne
- Økonomi – hvad koster det at få musik på din film. Fra gratis til Hollywood
- Den gode kontrakt (bare sådan, at I ikke bliver uvenner…)
- Ret og rettigheder – og betaling af samme
- Cue-sheets og anden rapportering - i Danmark, i Europa og i den store verden

Rundturen til uddannelserne er arrangeret af Brancheklubben for Film- og Mediekomponister, BFM i samarbejde med Nordisk Copyright Bureau, NCB.
BFM er et netværk under Koda og et af netværkets formål er at styrke dialogen med fremtidens instruktører, producenter og klippere. Formålet er at få en øget gensidig respekt imellem faggrupperne med et forstærket kunstnerisk udtryk for øje.

Tilmeld dig arrangementet her:
https://form.jotform.com/222561692927969

Forrige
Forrige
21. november

Lyd og musik som kreativ medfortæller i dokumentarfilm

Næste
Næste
29. november

Morgen På Værkstedet med Sara Laadal Mortensen