Hvordan forbereder man sig bedst muligt til at skulle på optagelser? Hvad er indspilningslederens rolle før, under og efter en filmoptagelse? Og hvordan sikrer man et godt filmset?
Til denne masterclass dykker den erfarne indspilningsleder Anders Barlebo ned i, hvad man skal være opmærksom på i forbindelse med produktionen af en film. Han kommer ind på indspilningslederen rolle på et filmset og hvordan man forløser et kreativt oplæg til en realistisk filmproduktion.
Denne masterclass er et samarbejde mellem Aarhus Filmværksted og Super8. Derfor vil undervisningen tage udgangspunkt i Super8’s produktioner, men er relevant for alle, der arbejder med eller gerne vil arbejde med kortfilm.
Anders Barlebo er en erfaren indspilningsleder med titler i bagagen som ‘Kvinden i buret’, ‘Kapringen’, ‘Kastanjemanden’ og ‘Herrens Veje’. Anders har erfaring med både spillefilm, serier og reklameproduktion og er klar til at dele ud af gode tips og vigtig viden inden man træder ind på et filmset.
Skal du med? Tilmeld dig her: https://form.jotform.com/233520837059963