Tilbage til Alle begivenheder

Kunsten at klippe dokumentarfilm med Niels Pagh

Hvordan forvandler man rå optagelser til en stærk og engagerende fortælling? Kom og dyk ned i dokumentarfilmens klippekunst med en af Danmarks mest erfarne og anerkendte filmklippere, Niels Pagh Andersen.  

 

Masterclassen tager udgangspunkt i arbejdet med dokumentarfilm. Til masterclassen vil Niels dele ud af sin omfattende erfaring, og med fokus med klipperens kunstneriske og metodiske processer, vil du bla. få indsigt i:  

  • Klipperens rolle som historiefortæller 

  • Det gode samarbejde mellem klipper og instruktør 

  • Hvordan feedback og samarbejde kan styrke filmens narrativ 

  • Hvordan man finder og udvikler sin personlige stil som klipper  

 

Masterclassen er både for dig, der er klipper og instruktør, og for dig, der blot er nysgerrig på dokumentarfilmens kreative maskinrum.  

Underviseren 

Niels Pagh Andersen har klippet over 250 dokumentar- og spillefilm, og har arbejdet på en række prisvindende projekter. Han er kendt for sin evne til at forvandle komplekst materiale til stærke fortællinger, og har samarbejdet med nogle af de mest anerkendte dokumentarister, som Joshua Oppenheimer, Pirjo Honkosola og Ai Weiwei. 
Niels blev i 2012 tilknyttet Den Norske Filmskole som professor, hvor han som del af sit professorat udgav bogen ‘Order in Chaos’ (2021), der udforsker klippefaget.  

Tilmelding  

Arrangementet er gratis og åbent for alle. Du skal bare huske at tilmelde dig her.

Ønsker du at deltage i den opfølgende workshop, skal man have deltaget i masterclassen.  

 

Forrige
Forrige
18. januar

Lyddesign og foley med Símun Mohr

Næste
Næste
1. februar

Kunsten at klippe dokumentarfilm med Niels Pagh