En tirsdag morgen om måneden inviterer Aarhus Filmværksted alle i vores netværk på kaffe og croissanter, så vi kan møde hinanden på tværs af projekter, faggrupper og produktionsselskaber.
Hver gang indledes med en kort introduktion af en gæst fra Filmbyen og denne gang får vi besøg af Theresa Valbæk, projektleder for MiXR.
MiXR er Filmbyens legeplads for ny teknologi, hvor man kan eksperimentere med Virtual Production, Extended Reality/XR, 3D scanning, Motion Capture og meget andet.
Hør Theresa fortælle om projektet og mulighederne for at bruge MiXR lab. Arrangementet slutter med en rundvisning i laboratoriet.
Tilmelding er ikke nødvendig, men tryk gerne deltager her: https://www.facebook.com/events/509925517628451/, så vi ved hvor mange croissanter vi skal købe.
Vi glæder os til at se jer!