Vi inviterer publikum indenfor til de 2 fantastiske film "Rejsen til Nurunien" og "Farmand" produceret med støtte fra Aarhus Filmværksted.
Kom og mød filmskaberne og vær med til Q&A efter visning af værkerne. Vi giver et glas vin og glæder os til at se dig i Danmarks hyggeligste biograf.
Arrangementet er gratis, men reservation er nødvendig (5 kr. reservationsgebyr) og foregår i Øst for Paradis den 4. april kl. 20.00
Husk at bestille pladser via Øst for Paradis her: https://www.paradisbio.dk/order_movie_ticket/183222
Rejsen til Nurunien
Rejsen til Nurunien / Danmark 2024 / 59 min / Dokumentar / Instruktør, A-fotograf, Animation og Klipper: Magdalena Wyszynska / Fotografassistenter: Rune Fonvig, Halfdan Kruse, Matthias Nejsum og Ray Iyares Filip Løvschal / Lys: Andreas Moeslund / Tonemester: Thomas Ahlmark / Producere: Jonathan Langelund og Mette Mikkelsen / Colorgrading: Jens-Julius Gunderlund Dall og Nikolaj Schou / Komponist: Simon Erdmann / Producent: New Tales
Et fascinerende portræt af Jens-Rune Gissel, der gennem 40 år har bygget en enorm fantasy-verden inspireret af rollespil Dungeons & Dragons, men samtidig kæmper for anerkendelse i den virkelige verden. Det er en rejse, hvor virkeligheden blandes med fantasien og som undervejs stiller spørgsmål ved, hvor meget plads leg skal fylde i voksenlivet.
Farmand
Farmand / Danmark 2024 / 14 min / Fiktion / Instruktion og Manus: Jakob Korsholm Borum / Producere: Cecilie Halvorsen og Sara Wraae Bomholt / A-foto: Nicklas Wiborg / Fotografassistent: Frederik Juel Gade / Tonemestre: Pelle Molde Nielsen, Torben Risshøj Lund, Alberte Karritsø / Klipper: Lukas Westtoft / Produktionsleder: Cecilie Halvorsen / Mix: Marcus Toft, Vanja Holmaa / Scenografi: Marie Plovstrup /indspilningsleder: Sara Wraae Bomholt / Lys: Anders Ravn Skibsted / Musik: Kathrine Wandall
"Farmand" portrætterer en far-søn-relation i det nordjyske, hvor sårbarheder har svært ved at blive luftet. "Farmand" er en film om de små ting, om det ordinære - det som former os, i og uden for familien. Det er en film om sårbarhed og følelsesmæssige barrierer, som eksisterer på trods af en absolut kærlighed.