Vi inviterer publikum indenfor til de talentfulde film Ingeborg Flyder, Boner Boy, Drømmer om Dig og Menneskemøder produceret med støtte fra Aarhus Filmværksted.
Kom og mød filmskaberne og vær med til Q&A efter visning af værkerne. Vi giver et glas vin og glæder os til at se dig i Danmarks hyggeligste biograf.
Arrangementet er gratis, men reservation er nødvendig (5 kr. reservationsgebyr) og foregår i Øst for Paradis den 10. maj kl. 20.00
Link til billetter: https://www.paradisbio.dk/mov.../13367_date=2023-05-10/cat=5
---
Om filmene:
Ingeborg Flyder
"Ingeborg flyder" er en kortfilm om sorg, kærlighed og opgøret med fortiden. Ingeborgs mor er druknet i en svømmeulykke for fire år siden. Nu står hun på kanten af teenage livet, hvor hun møder Alfred. Men hvordan tager man imod kærlighed når man er bange for at elske?
Boner Boy
"Boner Boy" er et romantisk drama, som skildrer livet for en ung musikproducer, der kæmper for at opbygge en romantisk relation til sin underbo. Grundet tidligere udfordringer med at få erektion under samleje, undgår han seksuel kontakt med hende. Deres forhold kompliceres, da han ikke formår at tale med hende om det.
Drømmer om Dig
En polsk-dansk historie om et tværkulturelt møde under en vinternat i 1986. Det er en drømmende skildring med fokus på koreografien af blikke, vejrtrækninger og kommunikation hinsides sproget, når man møder en magnetisk fremmed.Fantasien sejrer, i takt med natten bliver mørkere, men vil den stadig være der ved solopgang?
Menneskemøder
”Menneskemøder” er fortællingen om et blomsterbud, der ikke kan aflevere en buket blomster i et lejlighedskompleks. Lejlighedskomplekset er befolket af ulykkelige eksistenser, som i mødet med buketten bliver påmindet, ikke om kærligheden, men derimod manglen derpå i deres tilværelse.